BEHANDLING AF GIGT

HJÆLP - min hund har GIGT

Denne artikel giver dig inspiration til, hvordan du kan give din gigtplagede hund bedre livskvalitet

hundefyssen kropskontrol

  • Artiklen har været bragt i HUNDEN November 2013
  • TEKST: HELLE ROSLUND
  • FOTO: STEEN ROSLUND

Da min otte år gamle hund fik gigt, anede jeg ikke, hvad jeg kunne gøre for at hjælpe ham. Han har vandskræk, så træning i vand var ingen mulighed. Selvfølgelig skulle han have den mest effektive og mest skånsomme medicin, jeg kunne købe, men var der virkelig ikke andet, jeg kunne gøre? Et tilfældigt møde gav mig svaret, og det vil jeg gerne dele med alle andre, der har eller med tiden far en gigthund.

Navnet er Muffe (Artmann Black Kastor), racen mellempudel, stillingsbetegnelsen familiemedlem med speciale i nærhed og kæl, og af fritidsinteresser kan nævnes agility på hyggeplan og at få skaffet sig selv så meget opmærksomhed som overhovedet muligt.

hundefyssen kropskontrol

Gigten stikker sit grimme ansigt frem

Min mand og jeg har dyrket agility med Muffe, fra han var 1 ½ år gammel. Det er foregået i en lille klub, Høje Taastrup Agility, hvor der er lagt stor vægt på, at det skal være sjovt for både hund og mennesker. Vi har aldrig haft ambitioner om at deltage i konkurrencer af nogen art. Muffe er således blevet udfordret på bade krop og hjerne, men aldrig nogensinde presset. Alligevel meldte gigten sin ankomst allerede i slutningen af 2012, da Muffe var knap otte år gammel. Først gik han stift på højre bagben, når han lige havde sovet. Senere kom der dårlige dage, hvor han gik stift, og hvor det højre bagben nærmest slaskede skråt bag ved ham, når han gik. Og i starten af foråret gik han bare hele tiden dårligt.

hundefyssen.dk kropskontrol

Dyrlægen satte ham på smertestillende piller, og vi valgte et præparat, som ganske vist var frygtelig dyrt, men som skulle være skånsomt for maven også på sigt. Selv supplerede jeg med glucosamin, som jeg har haft gode erfaringer med, på egen krop. Men selvom vi således medicinerede for mere end 10 kr. dagligt, blev gigten stadig værre. Dyrlægen foreslog træning i vand, men Muffe er af den overbevisning, at hvis vandet er dybere end det, der er i hans vandskål, så er der overhængende fare for, at han drukner. Og træning, som hunden er panisk bange for, er efter min bedste overbevisning dødsdømt på forhånd.

Et vendepunkt

I juli i år brugte vi fire dage af sommerferien på at tage på Dog Camp arrangeret af foreningen Hundens Tarv. Her var der masser af hundeaktiviteter, man kunne deltage i, spændende foredrag og socialt samvær med andre hundeglade mennesker. Men for at det ikke skulle blive for opslidende for Muffe, var vi nødt til også at prioritere at tilbringe noget tid i fred og ro nede ved vores campingvogn, så han fik hvilet ordentligt mellem aktiviteterne. Derfor fravalgte vi foredraget Kropskontrol lørdag formiddag.

Et foredrag af hundemassør og instruktør Maj-Britt Hansen fra Nordsjællands Hundecenter. Men heldet følger de tossede, og da vi senere på dagen kom op på pladsen, stod Maj-Britt der stadig, og hendes træningsredskaber lå spredt ud, så man kunne se og eventuelt prøve dem. Blandt andet havde hun nogle store pilatesbolde liggende, og de fangede min interesse. Tilbage i HUNDENs martsnummer havde jeg nemlig læst artiklen "Pilates for hunde", og tænkt, at det lød sjovt, og at det helt sikkert var noget, jeg ville træne med vores NÆSTE hund. Muffe var nu også ganske interesseret, og han hoppede glad op på en pilatesbold, bare jeg holdt den, så den ikke rullede.

Han skal i gang her og nu

Maj-Britt havde ikke set længe på Muffe, før hun kommenterede, at musklerne på hans højre bagben tydeligvis var skrumpet ind, så de nu ikke var nær så kraftige som dem på venstre bagben. Vi fik en god snak, og Maj-Britt forsøgte at overbevise mig om, at det ikke bare var vores næste hund, jeg skulle træne i kropskontrol. Nej, jeg skulle gå i gang her og nu med Muffe. Hun gav mig nogle få simple øvelser, som jeg kunne træne først hjemme på gulvet, og dernæst på en luftmadras (fordi det bliver sværere, når underlaget er lidt mere ustabilt). Øvelserne skulle jeg træne nogle få minutter to gange dagligt.

Jeg var langt fra overbevist om, at disse øvelser kunne hjælpe på Muffes gigt. På den anden side, så var det frygtelig trist bare at SE på, hundefyssen kropskontrol luftmadras at han blev dårligere og dårligere. Og Muffe selv elsker enhver form for træning. Det betyder ekstra samvær, opmærksomhed, ros, og ekstra godbidder er da heller ikke helt uinteressant. Så jeg besluttede at gå i gang med træningen, når vi kom hjem fra ferie. Maj-Britt fortalte også, at hun til august ville starte et hold op i træning i kropskontrol i Hundefyssen i Farum. Hvis jeg meldte Muffe til dette hold, ville jeg kunne lære mere om, hvordan jeg videre skulle træne ham.

Godt i gang>

Da vi kom hjem fra ferie, gik jeg omgående i gang med træningen.  Den første uge trænede jeg fem minutter en gang dagligt. Derefter skruede jeg op til to gange dagligt. Øvelserne gik kort fortalt ud på, at Muffe skulle stå foran mig. Jeg skulle så skubbe forsigtigt til ham på skulderpartiet, på lårene, på fronten og bagpå og den vej rundt få ham til at opøve sin balance. Dernæst skulle jeg sørge for, at han stod rigtigt på højre bagben og så skubbe hans vægt fra venstre bagben over på højre og holde vægten der i fem sekunder.

hundefyssen kropskontrol

I starten følte jeg, at jeg arbejdede med en klump gele. Når jeg skubbede, gav Muffe efter. Men allerede efter en uge, begyndte han at kunne spænde imod mine skub. Og øvelserne var bestemt ikke ubehagelige for hunden - han hyggede sig gevaldigt med dem. Da han kunne spænde imod, når han stod på gulvet, rykkede jeg øvelserne op på en luftmadras. Til at starte med var den pumpet hårdt, men jeg tog løbende lidt luft ud, så den blev mere ustabil at stå på.

Efter at have trænet tre uger hjemme, startede holdet så op i Hundefyssen. Maj-Britt tager højst fem hunde ind på disse hold, så der er god tid til hver enkelt og til at tilpasse træningen individuelt efter den enkelte hunds problemer.

Fire uger efter jeg første gang havde trænet Muffe derhjemme, skete underet! Når han gik, slaskede det dårlige ben ikke længere skråt bagud. Man kunne stadig tydeligt se forskel, for han gik mere stift på det højre bagben, men han gik LANGT pænere end før træningen!

Kropskontrol-holdet

En af de andre hunde gik på holdet udelukkende fordi, ejeren gerne ville prøve en anden form for træning end de mere traditionelle. De tre andre havde alle problemer af en eller anden art. Kurset varede fem uger med en times træning/undervisning hver uge. Kurset alene gør selvfølgelig ikke en forskel for en gigthund - der skal trænes dagligt. Men på kurset fik vi masser af inspiration til, hvordan vi skulle træne vores hunde derhjemme. For hver gang blev der puttet nye øvelser på, og hundene fik lov til at prøve nye redskaber af forskellig art.hundefyssen kropskontrol donut

Mindre kan sikkert gøre det

De fem uger på kurset er nu slut. Men vi fortsætter træningen herhjemme, og jeg har da også indkøbt nogle af redskaberne. Med de nye øvelser og redskaber, der er kommet på, bruger jeg nu 15-20 minutter to gange dagligt. Man kan indvende, at det er lang tid, og at den ene ende af vores stue nu minder en del om en træningssal. Det er et valg, jeg har gjort, og jeg er helt sikker på, at man med et mindre tidsforbrug og med en luftmadras som eneste hjælpemiddel også kan gøre en væsentlig forskel for sin gigthund, blot man træner stort set dagligt. Men jeg er blevet bidt af træningen i takt med, at jeg har kunnet se effekten på Muffe, og så er det for os en hyggelig og sjov made at være sammen på.

Målbar fremgang

Forleden var jeg til dyrlæge, og hun undersøgte Muffes bagben og kommenterede, at muskulaturen på bagpartiet er utrolig symmetrisk gigten taget i betragtning. Det skyldes, at Muffe gennem træningen allerede har genopbygget en del af de muskler, der var sygnet hen, fordi han tidligere bare skånede benet.

Dyrlægen har hele tiden anbefalet, at vi lod Muffe fortsætte til agility, så længe han selv virkede glad for det. Og han gennemførte da også hele forårssæsonen. Springene var sat ned i "gravhundehøjde" for ikke at belaste ham for meget, og han fik ikke lov til at tage så mange gennemløb, som der ellers er mulighed for på en træningsaften. Hvis jeg ikke begrænsede ham nok, så signalerede han selv, at nu kunne han ikke mere - enten ved at begynde at gå endnu dårligere på højre bagben eller blot ved at blive frygtelig ukoncentreret. I de tilfælde afbrød jeg træningen.

Mens Muffe har gået på kursus hos Maj-Britt, har han mattet undvære agility, fordi det lå samme aften. Så spændingen var stor, da han skulle genoptage agilitytræningen. Springene skal stadig være "gravhundespring", og antallet af gennemløb begrænses. Men når det så er sagt, så er det tydeligt, at han kan klare mere på agilitybanen nu, end han kunne, før vi begyndte at træne kropskontrol.kropskontrol hundefyssen luftmadras

Den tunge beslutning er udsat

Inden jeg mødte Maj-Britt, frygtede jeg, at gigtsmerterne en dag blev så slemme, at vi blev nødt til at overveje en aflivning. Det kan naturligvis stadig ske. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi med træningen har udskudt denne dag med adskillige år.

Vi har været enormt heldige. Var der gået et par år endnu, inden vi havde mødt Maj-Britt, så gigten var blevet værre og han ældre, havde fremgangen næppe været så hurtig at opnå, og han var måske heller ikke blevet så god, som tilfældet er nu. Men det er ALDRIG for sent! Jeg kan kun opfordre jer med gigthunde til at finde en god træner og så ellers komme i gang. Jeg ønsker inderligt, at dyrlægerne med tiden i langt højere grad får øjnene op for denne mulighed, så de kan informere ejerne af gigthunde.

I det hele taget kunne jeg godt ønske mig en langt større grad af oplysning på dette punkt. Med en relativ lille indsats kan man gøre en enorm forskel for den hund, der har tjent en godt og trofast gennem en årrække. Det tror jeg, at de allerfleste hundeejere gerne vil, men det kræver, at man er opmærksom på, at muligheden er der.

hundefyssen kropskontrol vippebrædt