Der er i tidens løb skrevet meget om prægning og socialisering af hvalpe. Jeg vil ikke prøve på at gøre mig klog på hvad der er rigtigt og forkert, men blot komme med et bud på hvad vi, Bente og mig, gør inden for dette. Det ville så være fint hvis andre så kom med deres bud på hvorledes dette kan gøres. Jeg vil koncentrere mig om de første 8 uger, det er den tid som opdrætteren har rådighed over, hvad der sker efter de 8 uger, har opdrætteren normalt kun indirekte indflydelse på.
Alt hvad der ligger før parring, er naturligvis vigtigt, men det vil jeg heller ikke skrive om her. Hvad der sker omkring selve nedkomsten, vil jeg ikke skrive meget om, det er der allerede skrevet meget om i mange forskellige bøger.
De sidste 14 dage inden forventet nedkomst, er det vigtigt at tæven ikke bliver stresset unødigt, da stress på dette tidspunkt vil påvirke hvalpene (det er vistnok allerede fra 4 uger før nedkomst at hvalpene kan blive påvirket, men det er vel tilladt med et kompromi). Fødselsforberedelses kurser for drægtige hunde eller for de stolte fædre, findes ikke endnu, men tæven skal selvfølgelig have mere motion end sædvanlig, så hun bedre bliver i stand til at klare fødslen. Vi plejer også på dette tidspunkt at finde fødekassen frem, tæven vil normalt begynde at lægge sig i denne, lige som alle de andre hunde i flokken.
Den sidste uge før nedkomst begynder vi at tage tævens temperatur, så vi kan være bedre forberedt på hvornår hun vil nedkomme. De første dage bare dagligt, senere flere gange dagligt. Selv om der er stor forskel på nedkomsttidspunktet, er temperaturudsving et godt udgangspunkt, når man skal bestemme tidspunktet.
Under nedkomst skal der ikke være andre hunde tilstede og der skal kun være få mennesker tilstede, der alle er kendt af tæven.
Heldivis kan tæven selv klare det hele selv, shibaen er en naturhund, der har sine normale instinkter i behold. Men da den lever i en familie bestående af mennesker, vil den være mere tryg under fødslen, hvis nogle af disse mennesker også er tilstede.
På dagen for nedkomst, er det fint at gå mange små ture, så man aldrig kommer langt væk fra fødekassen. Det er normalt at tæven er rastløs, lad hende bestemme selv hvor hun vil nedkomme, inden for visse rammer. Hun vil undlade at spise, så lad være med at tilbyde alskens lækkerier. Du skal blot sørge for at hun har adgang til vand.
Nedkomst - den første hvalp er kommet ud. Tæven slikker den ren, når den er befriet for hinden. Tæven spiser moderkagen, hvis der er mange hvalpe i kuldet, er det tilrådeligt at den ikke spiser alle sammen. Vi plejer at veje hvalpen på et tidspunkt hvor tæven alligevel ikke slikker den. Vi plejer også at notere fødselstidspunktet, så vi senere kan lave horoskop for hvalpen. Og selvfølgelig køn og kendetegn.
Hvis tæven har valgt at nedkomme uden for fødekassen, vil det på et tidspunkt være fornuftigt at flytte hende til fødekassen. Hvis fødekassen ikke står i soveværelset, vil en af os normalt tilbringe natten sammen med tæven. Det er ikke fordi man kan gøre megen nytte, men udelukkende fordi, tæven vil finde mere tryghed ved at der er nogen tilstede.
Og hvad mere? - intet.
Dagen efter nedkomst kan det være nødvendigt at bære tæven ud, for at den kan få besørget. Ofte vil de nødigt forlade deres hvalpe.
Normalt har vi kontakt med hvalpekøbere inden nedkomst. Disse hvalpekøbere vil vi tilbyde at de kan komme en enkelt gang inden for de første 3 uger, for at bese deres kommende familiemedlem. Her skal jeg nok indskyde at normalt får vores hvalpekøbere lov til at vælge farve og køn, og vi vælger hvalpen. Vores valg vil normalt først falde efter hvalpetesten inden 8 ugers alderen.
De næste 3-4 uger vejer vi dagligt hvalpene, fordi så bliver hvalpene dagligt håndteret, og fordi vi så kan følge med i om de tager på som de skal.
Det er også inden for de første 3 uger at hvalpene skal navngives, så her tages hvalpekøberne selvfølgelig på råd, det er først når hvalpene bliver mikrochippet ved 8 ugers alderen det endeligt bliver bestemt hvem der er hvem.
Derudover er de første 3-4 uger den lette tid, tæven tager sig selv af hvalpene. Hvalpene forbliver i fødekassen, sålænge de ikke selv kan komme ud af den og sålænge de ikke kan stå sikkert på benene.
Nogen tæver vil helst ikke have at man tager deres hvalpe op, for andre er det i orden at de bliver taget op sålænge det er en fra familien der gør det. Her i starten er det fint ind i mellem at tage hvalpene op, sålænge det foregår på en rolig og tryg måde.
Nu har hvalpene fået en alder hvor de har fået øjne, og de kan i en vis udstrækning bruge dem. De går også rundt i kassen og de leger med hinanden. De har nu en alder hvor man bliver nervøs for, om de skulle falde ud af fødekassen, fordi de er i stand til at kravle op af kanten.
Så er det tid til at få dem ud af kassen. Hvis kassen har en passende udskæring, er det fint at vende den om, så den kan bruges som hule - det har vores. I starten vil de opholde sig i hulen og kun kortvarigt komme ud, senere lige modsat.
Hvis du ikke tidligere har klippet negle på de små, så er det ved at være på høje tid. Her i starten af deres liv kan de godt blive klippet hver anden uge. Hvis de ikke bliver klippet, kan neglene have tendens til at hænge i tøj og tæpper.
Ormekur plejer vi også at give nu hvor de er kommet ud af kassen, vi plejer at benytte Banminth som vi tager på fingeren og putter ind i hvalpenes mund, deres medfødte sutterefleks skal nok sørge for at det ryger ned.
Det er også nu vi tilbyder dem noget andet mad. Vi starter med hvalpe dåsemad som røres op i vand så det får en passende blød konsistens, nogle gange kommer vi også lidt mælke erstatning i blandingen. Det sættes ned til hvalpene i en lav tallerken. Hvis man bare placerer hvalpenes forben i maden, så vil de slikke det af poterne. Her skal nok indskydes at man skal lukke tæven, væk da hun ellers vil spise hvalpemaden i løbet at få sekunder. Efter få forsøg vil hvalpene prøve at spise noget af maden. De skal stadig få deres primære ernæring fra tæven, men betragt blot dette som en langsom tilvænning til anden mad end modermælk.
Nu hvor hvalpene er kommet ud af kassen, begynder det også at være sjovere for de kommende hvalpekøbere, at komme og se deres kommende hvalp. Det er udemærket, i starten vil hvalpene måske kunne holde sig vågne i 15 min, senere vil de kunne holde sig oppe i længere tid, så hvis der er flere der kommer og ser til deres hvalp, skal de komme samtidigt eller med nogle timers afstand. Det er sundt for hvalpene at hilse på mange forskellige mennesker, det er jo det, der er en del af prægningen.
Ofte kommer hvalpekøberne en gang om ugen, indtil hvalpene skal hjem. Det er godt både for hvalpekøberne og for hvalpene.
Når hvalpene er mellem 4 til 5 uger vil de gå væk fra hulen når de skal gøre sig rene, så er det på tide at de bliver lukket ud, så de kan lære at det er der, det skal foregå. Vi plejer at starte med en ca 2 m2 stor udendørs indhegning til hvalpene, denne kan så langsomt gøres større efterhånden som de får brug for mere plads. For at de kan lære at gøre sig rene ude, skal man lukke dem ud tit, men altid når de har sovet, når de har spist, når de har lejet. Det sidste man gør om aftenen er at lukke dem ud og det første mangør om morgenen er at lukke dem ud. Så mellem 5 til 6 uger er de typisk 90% renlige. Hvalpene må godt være en del ude, men må ikke lægge sig til at sove ude.
Hvis du ikke allerede har tænkt på det, så skal de have noget legetøj; bolde i forskellig størrelse, gamle sokker, T-shirt, tøjdyr, et stykke reb m.m. Diverse puder der kan bestiges, ting de kan kravle op på (hvor de ikke kan falde ned fra) ting de kan kravle igennem - kort sagt - aktivering.
Maden som du tilbyder dem, ved siden af modermælk, bliver langsomt skiftet ud fra at være opblødt dåsemad, til at være dåsemad (som er findelt med en gaffel). Efterhånden kan du tage opblødt tørkost og blande i dåsemaden. Hvis hvalpene ikke spiser op inden for en rimelig tid, vil tæven normalt frivilligt spise op for hvalpene. Så står det ikke og bliver gammelt.
Hvalpene vil jo også vænne sig til de daglige lyde, men det er udemærket at sikre sig at der er en radio der ind i mellem er tændt. Lad være med at skruge højt op, de hører ganske udmærket. Vi plejer også og sætte en CD på, beregnet til hvalpene. På CD-en er der både dagligs dags lyde som skud, torden og fyrværkeri. Betragt dette som en form for vaccinering mod at blive bange for lyde. Start på laveste lydstyrle for at ende på en behagelig lydstyrke. Se til at hvalpene ikke reagerer over lydene.
Hvalpene vil elske at møde så mange mennesker som overhovedet muligt, men bare ikke alle sammen på en gang. Husk også at hvalpene gerne vil hilse på børn i forskellige aldre. Det er da også hyggeligt at sidde med en hvalp i skødet når man ser fjernsyn.
Når hvalpene er over 6 uger, må de også gerne hilse på andre hunde, end deres mor. Det skal selvfølgelig være nogle søde og gennemvaccinerede hunde. Hvis man har kat, vil det også være fint at lade dem hilse på den.
De skal også prøve på skift at være alene i deres hvalpeområde, bare nogle få minutter.
De skal også prøve at komme ud og køre i bil. Det er et temperaments sag om man vil tage alle hvalpene med på en gang eller om man vil tage hvalpene enkeltvis. Jeg syntes at det er fint hvis de har prøvet at komme ud og køre en lille tur et par gange inden de skal hjem.
I den sidste uge inden de skal hjem, får de typisk lov til at prøve at få halsbånd på, og man kan også prøve at gå en lille tur med dem på et område, hvor man kan være sikker på at der ikke er smitte.
På dette tidspunkt kan de også lejlighedsvis få lidt tørkost. Det betyder at de kan spise både dåsemad, opblødet tørkost og tørkost når de forlader os. Der er også flere forskellige aktiveringstilbud når de kan spise tørkost, man kan blandt andet komme tørkost i en aktiverings kugle.
5 dage før de skal hjem, giver vi dem den første vaccination. Så har hvalpekøberne ikke nogen undskyldning for ikke at tage hvalpene med ud og opleve den store verden.
Når hvalpene skal hjem, afleverer vi dem. Så kan vi sammen med hvalpekøberne gå igennem hvad der måtte være af praktiske spørgsmål.
Hvis der er interesse for det plejer vi også at arrangere et "forstå din hund" kursus specielt for hvalpekøberne, hvor hele familierne kommer med.
Nogle gange arrangerer vi også hvalpemotivation for hvalpekøberne. Det er ikke altid der er hvalpemotivation der passer i forhold til hvalpenes alder. Det giver så samtidigt os som opdrættere mulighed for at følge hvalpene lidt bedre end ellers.
Så kan vi læne os tilbage i lænestolen med god samvittighed, vi har givet de små hvale en god start på deres forhåbenligt lange liv.
Jeg håber med denne historie at nogle andre opdrættere vil tage bolden op og
skriver om hvad de gør. Jeg er overbevist om at vi alle kan lære meget af hinanden. Jeg
tror også at hvis jeg om 10 år skulle skrive en tilsvarende historie, så ville den
blive væsenligt anderledes, og hvis jeg på det tidspunkt fandt denne historie frem, så
ville jeg nok tænke - hvor er den dog "oldnordisk".
Mathiias Larsen
Kennel Dai-Ichi
Marts 2000