Shibaen har altid været holdt som byhund, kammerat og arbejdsredskab. Den har ikke været en modehund, men har fået lov at beholde de fleste af sine oprindelige egenskaber. Dette medfører at shibaen, lige som akitaen og polarhundene har flere af de oprindelige egenskaber end de fleste andre hunderacer.
I årtusinder har shibaen levet som vildhund, hvilket gør at den i dag klarer sig godt på egen hånd, Shibaen lærer sig hurtigt at skaffe føden og at finde en passende soveplads.
I dag anvendes de mest som selskabshund, dog anvendes nogle også til jagt.
Søger forskellige slags vildt, som den passer op med halsgivning eller på anden måde, indtil jægeren kommer frem.
Egenskaber
Eksempel andre racer med tilsvarende egenskaber:
Jämthund, Norsk Elghund-grå, Forskellige Laikaer, Karelsk Bjørnehund, Akita, Rhodesian ridgeback, Basenji.
Historie
Shiba - eller Shiba inu - eller japanese shiba inu som den også kaldes, er den mindste
af de nationale Japanske hunderacer. Man tror at racen er indvandret fra syd-øst Asien
til Japan i forhistorisk tid. I ruinerne fra Jomon-epoken, 500 år før Kr. er der fundet
skelet dele fra hunde som er magen til de Shiba'er som findes i dag.
I Japan har der altid eksisteret hunde af spidshundetypen. I nord var hundene noget større end i den sydlige del af landet. Hunde som boede i områder med gode fødemuligheder, blev større og udviklede en god kampvilje. Disse hunde blev brugt til blandt andet jagt af bjørn og vildsvin og også til hundekampe, som engang var en udbredt sport i Japan. I dag kendes disse hunde som Akita, det er den største af de Japanske nationale hunderacer. I bjergområder blev de middelstore og mindre hunde brugt. Disse var smidigere og havde et udpræget jagtinstinkt. Kishu, Shikoku og Hokkaido hører til de middelstore racer.
Shiba'en er altså den mindste af racerne. Den er hovedsagentlig blevet brugt til jagt på småvildt og fugle, men i bjergene bruges den også til at trække udstyr og bytte. Racens navn kan betyde flere ting. Shiba anvendes ofte om små ting, men det kan også have sammenhæng med at hunden let kommer frem i buskads. En tredje forklaring kan henføres til farven. På Nagane-dialekten betyder Shiba inu; lille hund.
I hjemlandet
Shibaen er i hjemlandet en meget eftertragtet jagthund. Den er hurtig, udholdende, modig og lærevillig. I dag er racen også meget udbredt og populær som selskabshund. Den har en passende størrelse, er glad, køn og rolig, meget renlig og gør ikke unødigt.
En shiba er meget trofast og stærkt knyttet til sin familie. I hjemmet er racen en god vagthund.
Det er ca 70 år siden at hundeentusiaster i Japan for alvor begyndte at interessere sig for racen.
Under 2. verdenskrig blev det næsten umuligt at have hund i Japan og bestanden gik derfor stærkt tilbage. Efter krigen var der stor uro i landet og derfor behov for gode vagthunde.
Bestanden var lille, men man gjorde et stort arbejde for at redde racen og indsamlede de bedste hunde for at få racen på fode igen. De sidste 40 år har racen haft en stadig større popularitet.
I udlandet
De sidste år er racen også blevet mere og mere udbredt i udlandet. I USA blev den første shiba importeret allerede i 1954, men det var først i slutningen af 70'erne at racen virkelig blev populær. Shiba'en blev i 1992 anerkendt af den Amerikanske Kennelklub.
I Europa blev de første shiba'er opdrættet i Sverige i starten af 1970'erne. Fra Sverig er racen blevet spredt til mange Europæiske lande.
De første shiba'er i England blev importeret fra Amerika i 1985. Racen blev anerkendt af den Engelske kennel klub i slutningen af 1990.
I Danmark
De første shiba'er kom til Danmark i 1968. Men disse første shiba'er blev der ikke avlet på. Først i 1980 hvor vi begyndte at få shiba'er fra Sverige, kom der gang i avlen. Siden er der kommet shiba'er til Danmark mange andre lande.
I hjemmet
Shiba'en elsker beskæftigelse, dette kan være en blanding af motion, leg og opgaver. Motionen behøver ikke at være mange timer dagligt, for hvalpe må de ikke motioneres for meget. Leg og opgaver - jo mere jo bedre. Jo mere hunden er alene, jo mere er det nødvendigt at den får opgaver. Man kan vælge opgaver der er sjove for både hunden og for en selv, afpas opgaverne efter hundens alder. Gå gerne til lydighedstræning med shiba'en, men hvis du har ambitioner om at få en lydighedschampion så vælg en anden race. På agility banen vil den rigtigt kunne bruge sine evner, til gengæld har man så en hund man kan have med alle steder og som vil gøre alt for at behage sin ejer.
Temperamentet er udpræget venligt. Tidligere sage man om racen at den kunne være noget reserveret over for fremmede, men det er ikke udpræget for racen i dag.
Husk på ved indlæring
Shibaen er både blød og hård. Man bør vise hvem som bestemmer og være tydelig leder på en blød og bestemt måde. Er man for hård, så mister man let kontakten med sin shiba og den vil ikke mere lytte til dig.
- Træn din shiba med bløde metoder og anvend varierende og sjove øvelser. Anvend eventuelt godbidder. Et par minutter morgen og aften er at foretrække frem for en evig tærpen eller nogle lange trænings timer om ugen. Det skal være sjovt at lære nye ting.
- Små korte træningstider er bedre end ½ time på en gang. Hvis en shiba ikke vil noget, så viser den det meget tydeligt. Så kan den pludseligt ikke noget.
Mange mener at med et fungerende indkald, så får man nogle andre dele af grundlydigheden med når man er i gang. Med et godt indkald får du ofte en dejlig shiba, da kontakten er meget vigtig for hunden.
Hunden
Tæven er 35½ - 38½ cm høj og hannen er 38½ - 41½ cm høj. En shiba vejer ca 10 kg -lidt mindre for en tæve og lidt mere for en han. Farven er rød, rød med sort eller "black and tan".
Med sin tætte pels, er det en race som passer fint til vores klima.