Nu skal det ikke være kedeligt det hele. Så derfor denne historie fra det virkelige liv. Roy er en shiba hanhund, og han ved godt selv at han er en hanhund. Han har en svaghed for bjørne, de kan gøre ham helt salig.
Bjørnejagten starter ofte i en legetøjsforretning, hvor vi finder en passende bjørn til Roy. Vel ankommet til hjemmet, modtager Roy bjørnen, han tager den straks i munden. Derefter går der lang tid hvor ham helt helliger sin tid til bjørnen.
Bjørnen vækker nogle instinkter hos Roy, som man ellers skulle tro forlængst var gået tabt igennem generationers avl. Han mindes forfædrenes lange jagter midt om vinteren gennem meterhøje snedriver i bidende frost. Denne historie udspilller sig under mere civiliserede forhold i sofaen lige ved brændeovnen.
I starten bærer Roy rundt med bjørnen i munden, som et hvert andet trofæ. Han kan også bare ligge og sole sig med bjørnen mellem benene. Han kan også ligge og slikke den og gnaske lidt på den. Ofte husker han den også hvis han skal ud. Har er meget bevidst over hvor han har bjørnen.
Efter nogle dage kan det dog godt ske at bjørnen kommer til at miste et hoved eller en arm eller ben, selv om han passer nok så godt på. Men dens værdi bliver ikke mindre af den årsag. Først når der er gået en uges tid, er det nok så som så med ligheden med bjørne. Da er bjørnen oftes gået ganske fra hinanden. Så kan vi samle de sørgelige rester sammem, og smide dem du.
Roy kan nu ligge og sunde sig efter en hård bjørnejagt.
Mathiias Larsen