Det Svenske blad "Ledaren" har igennem 3 år haft en serie om forskellige racer, alle skrevet af Åsa Ahlbom & Agneta Geneborg. De har valgt en inddeling af racerne i 12 større grupper, som er forskellig fra FCI systemet. Inddelingen er lavet for at få en bedre forståelse af de forskellige racer. I Nr 2 1996 er de så kommet til artikel nr. 18 og herunder Shibaen.

Vi har fået tilladelse til at bringe det her i bladet af Åsa Ahlbom og af redaktøren på "Ledaren".

Racekundskab

Søgende og stillende jagthunde.

Arbejdsmåde: Søger forskellige slags vildt, som den passer op med halsgivning eller på anden måde, indtil jægeren kommer frem.

Fælles egenskaber:

  1. Høj skarphed og modighed
  2. Meget stor vildtinteresse
  3. Meget stor duftinteresse
  4. Meget stolte og værdige hunde
  5. Meget selvstændige
  6. Meget stædige
  7. Ikke specielt samarbejdsvillige i traditionel lydighed, men meget samarbejdsvillig i arbejdssituationer.
  8. Meget stor aktionsradius
  9. Meget adrætte, spændstige og sunde
  10. Udholdende
  11. Meget hårdføre
  12. Stor kropszone
  13. Ofte let til at give hals
  14. Vagtsomme, både over for revir og bytte
  15. Kan blive aggressive mod andre hunde som voksen.

Eksempel på racer i gruppen af søgende og stillende jagthunde.

Jämthund, Norsk Elghund-grå, Forskellige Laikaer, Karelsk Bjørnehund, Akita, Shiba, Rhodesian ridgeback, Basenji.

Træstillende( - en hund der opsøger vildt i træer): Finsk Laphund, Finsk Spids, Norbottenspids, Irlandsk Ulvehund, Skotsk hjortehund, Grand danois, Tysk jagtterier.

Shiba

Arbejdsbaggrund:

Shibaen er en gammel Japansk spidshunde race, med meget tidlig oprindelse. Den har tjent sin familie som selskab, jagtkammerat og vagthund. Opgaverne varierer, men Shibaen er formodentlig hovedsageligt blevet brugt ved jagt på småvildt og fugl. I visse tilfælde også på bjørn og vildsvin. Arbejdsmåden er at de arbejder to og to.

Shibaen har altid været holdt som byhund, kammerat og arbejdsredskab. Den har ikke været en modehund, men har fået lov at beholde de fleste af sine oprindelige egenskaber. Dette medfører at shibaen, lige som akitaen og polarhundene har flere af de oprindelige egenskaber end de fleste andre hunderacer.

I årtusinder har shibaen levet som vildhund, hvilket gør at den i dag klarer sig godt på egen hånd, Shibaen lærer sig hurtigt at skaffe føden og at finde en passende soveplads.

I dag anvendes de mest som selskabshund, dog anvendes nogle til jagt.

Temperament:

Shibaen er en stille og værdig hund, som er selvstændig, lærenem og meget rolig indendørs. Ude er den derimod livlig, men til trods for dette ikke særligt halsgivende. Den er stærk og udholdende med et godt temperament, men kan være meget stædig.

En shiba er ofte ligeglad med andre mennesker og hunde. Den er afventende mod fremmede mennesker. Familiens venner accepteres efter en tids samvær. Shibaen er udpræget meget trofast og loyal mod sin familie - en rigtig kammerat.

- Mange shibaer har stadigvæk et stort jagtinstinkt.

- Da shibaen har så meget "urhund" i sig må man være konsekvent i opdragelsen, ellers overtager shibaen.

Husk på ved indlæring:

Shibaen er både blød og hård. Man bør vise hvem som bestemmer og være tydelig leder på en blød og bestemt måde. Er man for hård, så mister man let kontakten med sin shiba og den vil ikke mere lytte til dig.

- Træn din shiba med bløde metoder og anvend varierende og sjove øvelser. Anvend eventuelt godbidder. Et par minutter morgen og aften er at foretrække frem for en evig tærpen eller nogle lange trænings timer om ugen. Det skal være sjovt at lære nye ting.

- Små korte træningstider er bedre end ½ time på en gang. Hvis en shiba ikke vil noget, så viser den det meget tydeligt. Så kan den pludseligt ikke noget.

Mange mener at med et fungerende indkald, så får man nogle andre dele af grundlydigheden med når man er i gang. Med et godt indkald får du ofte en dejlig shiba, da kontakten er meget vigtig for hunden.

Oversat af Mathiias Larsen