Jeg er blevet bedt om at skrive lidt om mig selv. Jeg er en næsten helt almindelig shiba. Jeg kom til verdenen i en to værelses lejlighed i København. Dér boede der foruden mig og mine 3 søskende også 5 andre hunde. 3 uger gammel flyttede vi alle til Ballerup hos Max og Bente, for at få bedre plads og for at give naboerne i København mere natte ro.
Jeg blev så boende hos Bente og Max og mine 3 søskende flyttede da de var 8 uger gamle. Der boede der også en hvalp der hed Kit der var 1 uge yngre end mig og vi legede meget sammen. Foruden Kit boede der også Mia og Tarot. Tarot er min far.
Efter vi flyttede til Hvalsø kom Roy og Regina også til, Mia er flyttet, Tarot er gået bort og Yume er kommet tilbage igen. Så i dag bor vi 5 shibaer her, 4 tæver og en Roy.
Jeg er nok hvad de fleste vil kalde for en vindueskarm hund, det vil sige at min yndlingsbeskæftigelse er at ligge i vindueskarmen og kigge ud. Hvis der så skulle ske noget som jeg syntes at Bente og Max bør vide, så siger jeg til. Vindueskarmen er lige ved Bentes skrivebord, så her kan jeg på vej op til vindueskarmen lige nå at give Bentes post min signatur med på vejen.
Da vi fik lavet et nyt vindue sidste år, tog det ikke mange minutter for mig at afgøre at det var et passende sted for mig at observere fra. Når jeg er ude, har jeg flere steder fået indrettet det, så jeg kan ligge hævet over terrænet og observere hvad der sker.
Jeg er nok den shiba i landet der har kunnet sælges flest gange, på grund af min overstrømmende måde at modtage gæster på. Men jeg er ikke til salg, jeg er min egen.
Når vi går tur, er det også altid mig der holder øje med om der skulle være noget vildt som burde jages, og det er uanset om det er noget jeg får øje på eller om jeg kan lugte at der har været noget for nyligt. F.eks holder jeg mig ikke tilbage fra at aflive pindsvin, eller at tage et pindsvin med på vores gåture.
Et af de punkter som Bente og Max nok vil sig er min svage side er indkaldet. Og det på trods af at jeg aldrig er stukket af fra dem, jeg har altid holdt mig inden for en radius på nogle få kilometer og altid kommet tilbage inden der er gået en time. Der var dog en enkelt gang, hvor jeg ved Vesterhavet blev væk fra de andre, men det var ikke noget problem, jeg hoppede bare ind i den første den bedste bil jeg så, og blev så kørt hen til en politistation. Der kunne Bente og Max så hente mig.
Ind i mellem hjælper jeg Bente med hendes arbejde. Min hjælp består af at hilse på nogle af Bentes kunder. Det kan for eksempel være hunde der er usikre på at hilse på andre hunde, eller det kan bare være at Bente skal have hjælp til at tolke hvilken type hund det er.
Jeg fik 2 hvalpe i 1995 sammen med Roy, en lille sød black and tan tæve, lige som mig og en rød hanhund lige som Roy. Sidste år var jeg et smut til det sydlige Tyskland for at blive parret, men det kom der ikke meget ud af. Så i år skulle det prøves igen, men denne gang kom hanhunden så til Danmark, og jeg blev parret på dag 20 og 22 og på dag 25 havde jeg ikke mere nogen sexuel tiltrækning på hanhunden og han blev sendt tilbage til Tyskland. Fra dag 34 blev jeg igen sat sammen med Roy, da Bente og Max troede at jeg ikke mere kunne parres (hæ hæ). 61 dage efter jeg blev sat sammen med Roy fik jeg en hvalp. Det er nu sådan, at jeg nok selv skal bestemme, hvem der skal være far til min hvalp.
For at udelukke tvivl om faderskabs forholdet blev der taget en blodprøve, og den viste at det var Roy der var far til min hvalp.
Jeg nedkom med hvalpen i vores soveværelse. Jeg havde ellers selv fundet et passende sted at nedkomme, det var under et legehus i det fjerneste hjørne af haven, hvor der ikke var andre der kunne komme ind. Her følte jeg mig sikker, men jeg fik ikke lov til at nedkomme der.
Med venlig hilsen Jin (og Bente og Mathiias)