Shiba Hvalpen

Har du lige fået en shiba hvalp hjem ? Så tillykke - du går en fantastisk tid i møde.

Hvadenten du er gammel hundeven eller ej, så skal du vide, at en shiba hvalp er noget specielt.

Shibaen er en urhund. Du har måske også hørt at shibaen har alle sine sanser i behold og du undrer dig måske over hvad det betyder.

Jo det betyder at du i den kommende tid må holde tungen lige i munden. Passe dit lederskab "som en hund". Som en venlig, klog og retfærdig lederhund.

Selv en lille hund på 8 til 10 uger, synes ikke at den behøver at kaste sig i armene på hvem som helst, uden at vedkommende først er blevet set an.

Hvis du er meget opmærksom, kan du mærke at din hund i løbet af de første par uger, er en smule reserveret. At den ofte kigger på dig, og ligesom studerer hvordan du gør. Når hvalpen bliver større, kommer den endda til at teste dig på forskellige måder. Nu husker hvalpen også dine styrker og svagheder, de sidste glemmer den aldrig.

At en lille hvalp på 10 uger begynder at løfte benet er ikke usædvanligt, så opmærksom er den på sin rang og betydning.

Rangordenen er noget af det vigtigste for en shiba. Først og fremmest i dens egen flok, dvs dens egen familie, senere også over for fremmede hunde. Møder man en shiba skal rangordenen straks afklares.

En shibahvalp er en aktiv lille krabat. Bliv ikke overrasket hvis den ikke sover så meget. Voksne hunde kan sove mere end hvalpe.

I vild tilstand er hvalpetiden noget af det vigtigste for hunde. Hvalpen må hurtigt lære mest muligt.

Hvalpens indlæringsmulighed er meget stort, den er nysgerig og vil være med overalt. Det er lige så vigtigt at tage sig af hvalpens indlæring, som at hvalpen får hvile, god mad og søvn.

Da miljø træning er vigtig for en shiba, er det vigtigt at tage hvalpen med forskellige steder, feks køre i bil og bus. Hvis du bor lidt øde og venter til den er blevet kønsmoden inden du tager hunden med til byen, kan du få problemer. Hvalpen vil være bange for alt muligt, og du kan få besvær med at træne det væk. Det er vigtigt at lære hvalpen at mennesker er rare.

Når du lige har fået hvalpen hjem, er den stadig nysgerig og synes at mennesker er interessante. Men nogle uger senere bliver det anderledes. Hvalpen begynder at blive præget af sin flok, dvs af sin familie. Meningen er at den skal være trofast overfor familien resten af livet.

Da shibaen kan være lidt reserveret, er den ikke glad for at andre rører ved den. Derfor kan det være svært at udstille shibaen i den alder. Juniorhunden kan fyldes med væmmelse (pu bad - han tog på mig) og gøre alt for at komme væk fra dommeren. Dette kan tolkes af dommeren som skyhed, men det er der overhovedet ikke tale om. Se på hundens øjne, så kan du se, at de lyser af afsky og væmmelse.

Tag det blot roligt, denne perioden går over. Træn under hele hvalpens opvækst dens omgang med andre. Giv den opmuntringer hver gang den tager kontakt med fremmede mennesker.

Din hund kan blive så hårdt bundet til dig, at det nogle gange bliver besværligt, feks hvis du skal på ferie. Mange shibaer bliver meget deprimerede, holder op med at spise og vil bare dø., når deres ejere tager væk. For at modvirke dette, må du træne det på forhånd. Find en person som kunne tænke sig at passe din hund, og opmunter så din shiba til kontakt med denne person. Ind immellem må du forlade din hund hvor nødigt du ellers ville. Altså er det noget du må tænke på allerede i hvalpestadiet.

En shiba har et stort behov for at arbejde. Et godt forslag er at gå på hvalpekursus. Her får både du og hunden lært at arbejde sammen på en rar måde og under kvalificeret ledelse.

Der findes kun få racer som er så gode til at lære som shibaen, på godt og ondt.

At have en shiba gående uden snor er sjældent et problem. Træn dette når hunden er lille, indkaldet feks skulle heller ikke være noget problem, da shibaen normalt vil være sin flokleder til behag.

Trodsalderen er selvfølgelig en undtagelse. Eller hvis du er så dårlig en flokleder, at shibaen styrer dem. Hunden kan rent faktisk underkende dig som flokleder. Det ligger ikke i shibaens natur at vise det ved at bide. Den gør istedet for lige præsis det, som den selv har lyst til. Dette indebærer også at stikke af hvis det er det den har lyst til.

En shiba uden leder er en ulykkelig hund. Gå på kursus, der kan du få hjælp. Lydigheds dressur er det bedste middel mod dårlig lederskab. En shiba kræver at lære noget af sin flokleder.

En shiba er et suverænt intilligent dyr. Derfor kræver den absolut korrekt behandling. Og korrekt behandling indebær at konsekvens, forståelse og meget ros er vigtige ingridienser.

Du skal ikke tolerere hvad som helst. Den rigtige form straf i det rigtige tilfælde (et lille niv i øret, et greb i nakkeskindet) kan den godt tage, og gør det uden at kny. Men det er vigtigt at du straks derefter, bliver gode venner med din hund igen. Den kommer senere til at bede om undskyld for sin klodsethed.

Til sidst tillykke, du har valgt verdens bedste hund.