Lær hunden at gå pænt i snor

Tekst: Helene Kæmp - foto: Søren Wesseltoft

Tip: Træn, når hunden er sulten. Spar lidt på maden i de perioder, hvor du træner meget. Og brug ikke for fedtede godbidder. Ellers bliver hunden hurtigt fed.

JetCare. Sådan hedder det sidste skud på stammen af halsbånd, der skal læregaapaent1.jpg (8942 bytes) hunden ikke at trække. Men som pighalsbånd, kvælerhalsbånd og elhalsbånd sker indlæringen ved at straffe hunden. I dette tilfælde får hunden en luftstråle, når den trækker. Strålen udløses af et tryk på en fjernbetjening. Men indlæring ved hjælp af straf er uheldig. Uanset hvor mild straffen er, mener dyrlæge og adfærdskonsulent Bente Iversen. gaapaent2.jpg (5478 bytes)

- Af tre grunde. Når man straffer, stopper hunden umiddelbart det, den er i færd med. Men vi ved aldrig, hvad hunden mener, den er i gang med. Måske tror den, at den bliver straffet, fordi den kigger på et træ. Den forstår ikke nødvendigvis, at det var trækkeriet, ejeren ikke ønskede. For det andet giver straf altid et dårligt forhold mellem hund og ejer. Og sidst, men ikke mindst, skal man være meget på vagt over for fjernstyrede midler. Der er altid en risiko for, at andre ting kan udløse straffen, og gaapaent3.jpg (10384 bytes) hvis hunden er alene hjemme, bliver den tortureret i timevis, forklarer Bente.

Hunde må ikke trække

Men det er vigtigt, at hunden ikke trækker. Det er både irriterende, og samtidig sender hunden et forkert signal, når den bliver holdt tilbage i en strakt line. Trækket giver hunden lange mundvige og høje ben. På hundesprog betyder lange mundvige underdanighed, mens høje ben viser dominans. Altså en konflikt, som andre hunde. har svært ved at tolke. Men man behøver slet ikke bruge straf, når hunden trækker. Tværtimod. Belønning er altid den hurtigste vej til indlæring. Hunden vil gerne samarbejde, den skal bare vide, hvad den skal gøre. Og det viser man ved at belønne den i det øjeblik, den gør det rigtige.

Bente Iversen viser hvordan:

1. Inden man forlader hjemmet

Hunde elsker at komme udenfor. De opdager hurtigt, at raslen med hundesnoren betyder luftetur. Af iver løber hunden frem og tilbage mellem ejer og døren og stresser på den måde sig selv mere og mere op. Derfor skal hunden lære at forholde sig i ro, indtil du beder den om at gå ud af døren. Hvilket i øvrigt altid skal være efter dig.

Beløn hunden for at være rolig. Rasl med snoren, og vent til hunden er i ro. Giv den så en godbid. Forbliver hunden rolig, mens du tager snoren, giver du den endnu en godbid. Men stresser den op, lægger du snoren igen. Venter til hunden er rolig, rasler med snoren og venter igen, til hunden er rolig, så får den endnu en godbid. Sådan bliver du ved, indtil du selv er klar til at gå, og hunden sidder roligt ved døren, mens du går ud. gaapaent4.gif (22130 bytes)

2. Sæt linen om maven

Køb en hundeline, som du kan hæfte om maven. Så, står du bedre imod, når hunden trækker. Samtidig, har du begge hænder fri tit godbidder og eventuelt en klikker. Bruger du allerede klikker, ved hunden, at

KLIK betyder, at den gør det rigtigt. Bruger du ikke klikker, så sig "DYGTIG" i stedet (læs mere om klikker træning på www.dyrenes-beskyttelse.dk)

3. Stå stille, når hunden trækker

gaapaent5.jpg (9912 bytes)Skæld ikke hunden ud, når den trækker. Stå i stedet helt stille, så den intet opnår ved at trække. Og kald den så til dig. Ros og beløn den med en godbid, når den sidder ved din side. Begynd først at gå, når du ønsker det. Følg ikke efter, hvis hunden går først. Går den, står igen stille, kalder til dig O.s.v.

4. Ros og beløn hunden, når den går pænt gaapaent6.jpg (10532 bytes)

Ros hunden, når den går ved din side, og giv den en godbid. Bliver den ved din side efter bare to skridt, så ros og beløn den igen. Og igen efter endnu tre til fire skridt. Hver gang hunden går foran dig, standser du. Og når den går fint, belønner du den. Gå længere og længere imellem god bidderne. Hvis din hund begynder at trække under øvelsen, er du gået for hurtigt frem, og du går tilbage til kortere afstand mellem belønningerne og trapper op i længden mellem belønningerne igen.

5. Gå mange korte ture

I starten bruger hunden meget energi på at finde ud af, hvad du ønsker, den skal gøre. Og den kan ikke holde koncentrationen særligt længe. Gå i stedet mange korte ture. Gå nogle få hundrede meter frem og tilbage - hold en kort pause - og begynd så helt forfra med at tage hundesnoren O.s.v.

De korte ture virker måske tåbelige, men det er en god investering. En hund, der trækker, er irriterende at gå tur med, og man holder langsomt op med at lufte den. Men efter bare nogle få uger med daglig træning lærer også ældre hunde at gå pænt.

6. Faste snusesteder

gaapaent7.jpg (6595 bytes)

En hund, der hele tiden stopper og snuser, er også irriterende at gå med. Men det er vigtigt, at hunden får lov til at snuse.

Det er, blandt mange andre ting, med til at stimulere hunden. Derfor skal gåturen planlægges, så der både er steder, hvor den skal gå ved siden af dig, og steder, hvor den må snuse. Mine egne hunde ved, at så længe vi går på fortov, skal de hverken snuse eller besørge. Men så snart vi kommer til vores grønne område, er begge dele tilladt.

Bedst er det, hvis hunden indimellem får lov ti I at løbe frit i en hundeskov.